Underholdning d 22 – 4 – 22 i Norgesgade 17 med Lis Rytter:

Som en rejse  tilbage i tiden.

Lis Rytter kom og fortalte om sit liv i den Gamle by i Århus, hvor hun blev ansat, meget sjov og god eftermiddag. Hun kom ind, klædt ud som Præsteenke, iført lang mørk kjole og med en kysse på og en kurv på armen, ligesom det var i år 1833, og talte også som de gjorde dengang. Hun havde 3 børn, en dreng og to piger, hvor de to var blevet godt afsat, men hun var meget bekymret for den mindste pige Krateline, hun var også giftefærdig og hun var sådan en god pige, så det skulle være en god mand og nu havde de sat myrte i vinduet, for at han kunne se at hun nu var giftefærdig, og tøjet det syede de selv, og til jul fik de gerne en gås af købmanden og til gengæld fik han nogle høns af hende.

I kaffepausen fik vi serveret boller og kringle fra Vestbyens Bager og blomsterpynt på boerne var skænket af Buketten Eli Christensensvej 5. Efter kaffepausen, fortalte hun om hvordan det var at være ansat der og arbejder der. Det var forbudt at have noget der mindede om nutidens ting og tøj på sig, kun ting og påklædning fra gamle dage måtte de bære, Alt i huset var fra 1800 tallet. Der var også børn, som hjalp til både inde og ude, så de havde pligter som de skulle udføres, men de syntes det var sjovt at være med, de gik også i skole der og lærte bla. at skrive med pen og blæk. Når der skulle pusset vinduer skete det også på gammeldags fason, med at de skulle pudses vinduerne blanke med avispapir. Hun fik overtalt sin mand om at spille på lirekasse. De spillede inde i det gammel teater og til jul gik de rundt og spillede og sang i gaderne.